torsdag den 12. april 2012





Wok med kylling og grøntsager.
Marinade:
2spsk. Soya
2spsk. Olie
2spsk. Citronsaft
1-2 Fed hvidløg
1 Rød chili
1cm. Frisk ingefær revet
Marineret kyllingefilet: Rør en marinade af soya, olie, citron, lime, revet ingefær, stødt koriander, hvidløg og frisk rød chili (små uden kerner). Skær kyllingefilet i mindre tern, og vend dem i marinaden. Lad det trække i ca. 30 minutter, mens du forbereder grøntsagerne

Grøntsager:
2spsk. Olie
2spsk. Fiskesauce
1bdt. Korianderblade
1 stk. Peberfrugt (rød eller gul)
1 bdt. Forårsløg
1 fed hvidløg
300g wok grøntsager
1 rød chili
2cm. Frisk ingefær revet
Lidt citronsaft.
Grøntsager: Gør det let og køb en pose friske wok grøntsager (hvidkål, porrer, gulerødder, bønnespirer, løg). Skræl et frisk ingefær og snit i små stykker, hak hvidløg og chili fint, rens forårsløg og skær i mindre stykker, skyl og hak frisk koriander. Skær en rød peber i mindre tern.

Ris eller Nudler: Kog ris eller nudler efter anvisningen på pakken, og skyl dem efter kogetid over med kold vand.

En god ide at have alle ingredienser klar til stegning.

Varm lidt olie op i en wok eller høj stegepande. Der skal være godt knald på varmen. Svits hurtigt chili, hvidløg og ingefær. Tilsæt kyllingestykker med marinade og svits med et par minutter. Man skal røre i det konstant ellers brænder det på. Kom de snittede grøntsager i, over et par gange, dryp fiskesaucen i og svits med. Til sidst vendes nudlerne eller ris med i blandingen, sammen med forårsløg, og ekstra olie, lime og citronsaft, friskhakket koriander. Steg det hele godt af et par minutter.
Server straks, evt. med sød chilisovs som tilbehør.

onsdag den 4. april 2012


Tom Kha med rejer og fisk

4 kopper bouillon
1 stor håndfuld kaffir limeblade
4 cm. galanga rod skæres i tykke skiver 
4 stilke citrongræs skæres i stykker og smadret med kniv til at knuse
1-2 dåse kokosmælk
saft 2-3 limefrugter
2-4 spsk. fiskesauce
1-4 spsk. thailandsk chilipasta eller rød karrypasta
1½ tsk. sukker
250g champignon skåret i kvarte, afhængig af størrelse
1/4 hoved blomkål, brudt ind i buketter
3 skalotteløg eller 1/2 rød løg, skåret i tynde skiver
1/2 cherrytomater
1 stor håndfuld mynteblade eller basilikum
250g rejer pillede
300g hvid fisk.

I en stor gryde eller wok, kommes bouillon, løg, limeblade, galanga rod, og citrongræs. Bring i kog og skru derefter ned for varmen, lad det småkoge/simre i 30 minutter.

Derefter hældes kokosmælk i. Tilsæt limesaft, fiskesauce, chili pasta og sukker, indtil du kan lide balancen af varme, surt, salt og sød smag. Fisk og rejer kommes i og simre med i 5-10 minutter. Lige inden serveringen tilsættes champignon, cherrytomater og det hakkede mynte eller basilikum.




Solbærsnaps


½ kg modne solbær
200g sukker
1 flaske Brøndum snaps eller vodka


Det hele blandes i et stort glas og skal så lagres i 4 måneder, det skal stå koldt. Glasset vendes forsigtigt en gang hver anden uge.
Efter 4 måneder er den færdig og solbærrene filtreres fra, og snapsen hældes på flaske.


Tips...
Solbærrene kan gemmes (de skal stå på køl), de er fantastiske som tilbehør til pandekager eller på oste bordet.





Olga (hurtig)


Olga kan også laves hurtigere, hvis altså man i forvejen har valnødde snaps.

1/4 flaske valnødde snaps
1 l. Rødvin
1/4 Vanillie stang
200g Sukker

Det hele blandes i et stort glas og skal så lagres i 3 måneder, det skal stå koldt.
Efter 3 måneder er den færdig, og kan hældes på flaske.


Tips...
Vinen er ret sød, og kan med fordel fortyndes med vodka, men prøv at smag dig frem.



Olgas valnøddevin

5 Grønne valnødder
2 dl. Brøndum snaps eller vodka
1/4 Vanillie stang
1 l Rødvin
200g Sukker

Valnødder skæres i kvarte (både) kommes i et glas sammen med snaps/vodka og flækket vanillie stang.
Det skal trække 1 måned. Efter 1 måned filtreres snapsen og der tilsættes rødvin og sukker. Vinen skal nu lagre i 5 måneder (skal stå koldt). Derefter hældes vinen på flaske, den har godt af at lagre endnu et ½ år. (hvis du kan lade den stå)

Tips...
Vinen er ret sød, og kan med fordel fortyndes med vodka, men prøv at smag dig frem.







Valnødde snaps


5-6 Grønne valnødder
1 flaske Brøndum snaps eller vodka


Valnødderne skæres ud i kvarte (både) kommes i et stort glas, og spiritussen tilsættes. Snapsen skal nu trække i 4-6 måneder, hvorefter valnødderne filtreres fra. 

Efter et par dage bliver snapsen svag lysegrøn, hvorefter den bliver mere og mere grumset/gråsort. Den ender med at have en flot mørk mahogni farve.
Essensen kan fortyndes med samme slags alkohol som anvendt, i forholdet 1:8 eller efter smag. 
Prøv og smag dig frem.


Tips..
Grønne valnødder er nemmest at få, i midten af August.

tirsdag den 3. april 2012








Æble rosin muffins



2 Æbler
2 Æg
1½ dl. Akaciehonning
1 dl Olie
100g Rugmel
100g Hvedemel
2 tsk. Bagepulver
1½ tsk. Kanel
60g Rosiner.

Ovnen varmes til 180 grader. (160 grader hvis det er varmluft)
Æbler skrælles og skæres i små tern.
Bland mel, bagepulver og kanel i en skål.
Bland æg, honning, olie og rør det sammen, tilsæt melblandingen og rør det godt sammen.
Tilsæt æble tern og rosiner og bland det godt.
Hæld det i smurte muffinsforme, og bag dem i 20 min.